Author Archives: lundquisten

Ny bog af Rigmor Kappel Schmidt

En af de mest spændende danske Bakhtin-forskere er Rigmor Kappel Schmidt. Hun er ikke mindst kendt for sit arbejde med Cervantes Don Quixote – både i form af en fantastisk nyoversættelse af værket og i form af en dobbeltintroduktion af Don Quixote-værket og Bakhtin i bogen Bakhtin og Don Quixote (2003).

Rigmor Kappel Schmidt har netop udgivet en ny bog – Storytelling – fra Don Quixote til Lars Larsen. Her tager hun fat om storytelling som det er blevet forstået og praktiseret inden for virksomhedernes forsøg på branding, og hun sætter denne storytelling i et kritisk lys ved at fremdrage en lang række aktuelle eksempler på en uregerlig branding. Både Don Quixote og Bakhtin er med i bogen og har inspireret Kappel Schmidts læsninger – og det er der kommet en interessant bog ud af.

Jan Lundquist fra Bachtinselskabet har læst bogen og indleder sin anmeldelse således:
“Simon Spies som den excentriske fyrste. Lars Larsen som krejleren på markedspladsen. Lars von Trier og Peter Aalbæk som don Quixote og hans væbner Sancho Panza. Rigmor Kappel Schmidt leverer i sin nye bog Storytelling – fra don Quixote til Lars Larsen et alternativt blik på storytelling og branding, som er både skarpt, tankevækkende og underholdende.” Læs resten af anmeldelsen her.

Info:
Rigmor Kappel Schmidt: Storytelling. Fra don Quixote til Lars Larsen, Aarhus Universitetsforlag 2012

/jl

Reklamer

Intermedialitet, Bachtin og Ursula Andkjær Olsen

Så er der igen godt nyt til alle Bachtin-interesserede! For kort tid siden modtog jeg nemlig en mail fra Solvej Jul Nielsen. Og hun har skrevet en spændende artikel.

Solvej Jul Nielsens artikel hedder “Flerstemmighedens mediale forbindelser i Usula Andkjær Olsens Havet er en scene“.

Udgangspunktet for ariklen er først og fremmest en forståelse af intermedialitet, som et element i alle mediers betydningsdannelse, hvor intermedialitet vel at mærke ikke kun er forstået som en sammenkædning af forskellige medier, men også som et internt træk ved de enkelte medier. I sin udlægning og forståelse af intermedialitet trækker Solvej Jul Nielsen især på den svenske professor Lars Elleströms ideer.

Men med inspiratioon fra Jørgen Bruhn ser Solvej Jul Nielsen også et behov for at knytte en kommunikationssituation til udlægningen af intermedialitet, og her tager hun fat i bachtin og hans begreb om ytringen som det grundlæggende element i betydningsudvekslinger.

Og med baggrund i disse to grundteorier og inspiration fra bl.a. Barthes viser Solvej Jul Nielsen, hvordan en læsning af Ursula Andkjær Olsens fascinerende tekst kan tage sig ud.

Jeg skal ikke sige mere her – blot: læs artiklen, hvis du er interesseret i enten intermedialitet, Bachtin eller Andkjær Olsen. Det er spændende læsning: Klik her og kom i gang!

/jl

PS. Skulle andre være interesseret i at få offentliggjort en artikel her, så send den gerne til mig på lundquist@bachtinselskabet.dk.

Fra Bachtinselskabets egen verden

Den 14. september forsvarede en af Bachtinselskabets norske medlemmer, Henriette Thune, sin afhandling om Bachtin. Titlen på afhandlingen var intet mindre end:

Mikhail Bakhtin’s Aesthetic Object
Adaptation Analysis of Sara Stridsberg’s Novel The Dream Faculty and its Theatre Adaptation Valerie Jean Solanas will be President of America

Afhandlingen tager afsæt i Bachtins begreb om det æstetiske objekt fra en af hans tidlige essays – “The Problem of Content, Material, and Form in Verbal Art” (1924) – og gennem en unik, indsigtsfuld og meget visionær fortolkning og perspektivering af dette begreb lykkes det for Henriette Thune at skabe en prisme, som på en og samme gang åbner op for en forståelse af det bachtinske univers og for en forståelse af det æstetiske, af litteraturen, filmen, kunsten og de andre kunstarter og ikke mindst relationerne mellem dem. Det er grundlæggende dybt imponerende.

Både professor Galin Tihanov fra University of London og lektor Lilian Munk Rösing fra Københavns Universitet, som var opponenter og del af bedømmelsesudvalget, var dog heller ikke i tvivl om afhandlingens kvalitet. Derfor endte Henriette Thunes forsvar på allerbedste vis – og vi vil ikke blot anbefale alle Bachtin-interesserede at læse hendes afhandling (når det bliver muligt), men også ønske Henriette et varmt, et stort, et dybtfølt tillykke.

/jl

Er flash mob latterkultur?

Ved et hyggeligt arrangement holdt Jørgen Bruhn , Nina Møller Andersen, Gorm Larsen og Jan Lundquist fra den danske del af Bachtinselskabet foredrag om forskellige og flertydige aspekter ved Bachtins forfatterskab.

De tog fat i forskellige, aktualitetsprægede iscenesættelser, som kan læses med bachtinianske briller på – og give interessante aspeketer.

Et af oplæggene handlede om et bachtinsk blik på flash mobs – og blev holdt af Jan Lundquist. Har du lyst, kan du se oplæggets powerpoint her.

God fornøjelse

-jl

Bachtin, Dostojevskij og Kældermennesket…

Anker Gemzøe har skrevet en ny artikel – “Dostojevskijs dialoger. Fra appelord til polyfoni” – og i den inviterer han os inden for i Bachtins analyse af Dostojevskijs novelle “Kældermennesket” på en måde, som både kaster et dialogisk lys over flere af Dostojevskijs andre værker og giver indsigt i Bachtins arbejde og en række af hans centrale begreber.

Gemzøe skriver selv indledningsvist: “Det er også det grundigst analyserede værk i Michail M. Bachtins Problemer i Dostojevskijs poetik . Jeg vil – suppleret med egne og andres betragtninger – i korthed indkredse Bachtins omfattende og nuancerede analyse af Kældermennesket, som placerer dette værk centralt hos Dostojevskij. Analysen er spredt ud over kapitlerne i Dostojevskijs poetik, rummer en lang række mere eller mindre kendte nøglebegreber og peger ud i alle dele af Bachtins værk. Med dette udgangspunkt vil jeg vise videre ud i Dostojevskijs forfatterskab til dialogens mange former og den fuldt udfoldede polyfoni i de store romaner.”

Du kan læse hele artiklen – klik her.

God fornøjelse,
-jl

Spændende artikler…

Peter Raagaard og Christian Christiansen har skrevet hver deres artikel. Begge artikler tager deres afsæt i Bachtins teori og især i Bachtins romanteori, som den udfolder sig i Ordet i romanen. Og det er ganske interessant, fordi det illustrerer rækkevidden – hvis nogen skulle være i tvivl – i Bachtins tænkning.

For Peter Raagaard bringer i sin artikel Bachtins teori i anvendelse over for en af de nyere, danske forfattere, nemlig Jan Sonnergaard, som bragede gennem den litterære lydmur med novellesamlingen Radiator (1997). Raagaard interesserer sig især for formen, fortællerteknikkerne hos Sonnergaard, og han bringer Bachtin i anvendelse i forhold til Sonnergaards brug af citater, af fremmed tekster. Læs artiklen her

Christian Christiansen bringer imidlertid Bachtin et helt andet sted hen, nemlig til den tjekkiske forfatter Karel Čapek og hans satiriske roman Krigen mod Salamandrene (1936). Men som Raagaard interesserer Christiansen sig for Bachtins stilistiske romanteori og hvordan den kan indfange og beskrive den sproglige og stilistiske mangfoldighed, der kendetegner romangenren – og er særdeles karakteristisk for Krigen mod Salamandrene. Læs artiklen her

Tak til Peter Raagaard og Christian Christiansen for deres bidrag – og skulle andre have en artikel eller lignende liggende, der omhandler Bachtin i en eller anden form, så send den meget gerne til lundquisten@bachtinselskabet.dk og så vil jeg sørge for at lægge den her på bloggen.

-jl

Bachtin & Heart of Darkness

I sit speciale om Joseph Conrads Heart of Darkness bringer Alexandre Pakouline Bachtins teorier om sprogets dialogiske karakter i spil. Det sker i en gennemgribende analyse af Conrads mesterværk og ikke mindst fortælleren, Marlow, og hans udsigelsesposition, der har vakt interesse siden bogen blev skrevet.

Alexandre Pakoulines speciale hedder “Joseph Conrad’s Heart of Darkness through a Dialogic Lens”, og jeg skal åbent indrømme, at jeg indtil videre kun har læst indledningen og afslutningen; men jeg glæder mig til at læse resten af specialet, fordi der helt tydeligt er tale om en kompetent læsning af et klassisk værk.

Når andre at læse specialet før mig, er de velkomne til at skrive kommentarer direkte her på siden. Det ville være spændende.

– jl