Bachtin og intermedialitet – Växjö universitet, december 2009

I begyndelsen af enden af sidste år mødtes Nordisk Bachtin Dialog i Växjö til et to-dages møde under titlen Bachtin og intermedialitet. Craafordska Stiftelsen og Växjö universitets internationaliseringsmidler havde gavmildt muliggjort symposiet. Omtrent tyve nordiske forskere diskuterede intermediale aspekter af Bachtins tænkning og bachtinske elementer i intermedialitetsforskningen.

Symposiet var planlagt ud fra en form, hvor ret korte oplæg direkte blev kommenteret af en velforberedt opponent, inden alle andre fik lov at diskutere de fremlagte ideer. Denne form var vellykket, ligesom alle papers var interessante, hver på sin facon, hver inden for sit område.

Diskussionerne og oplæggene strakte sig fra de mest almene kulturteoretiske diskussioner til nærsynede læsninger af Bachtin-passager, og Bachtins mulige betydning for opera, billedkunst, litteratur (selvfølgelig!), tv-serier, net-undervisning, spillefilm og reklamespots for Sveriges television, balladebilleder og balladetekster var emner for diskussioner, der kun sjældent standsede ved oplæggets afslutning, men derimod blev fortsat under mindre akademiske former ved frokoster, middag og andre tiltrængte pauser.

Ikke mindst en lille håndfuld nye Bachtin-forskere gjorde sessionerne interessante med deres nye vinkler og perspektiver på Bachtin og måde, han kan anvendes på.
-jb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s